Mystiske og magiske natureventyr

Alexandra og kampen om den fortryllede skov - Ejstrup Søerne

Natureventyr

I skal nu med pigen Alexandra på en mærkværdig og farefuld rejse gennem en fortryllet skov. Her ender en gemmeleg galt, og Alexandra befinder sig nu pludselig ganske alene i den store, mystiske skov, hvor stemmer hvisker i træerne. På egen hånd må Alexandra nu gennem skoven for at finde sin klasse igen. Undervejs går det op for Alexandra, at skoven er forhekset, og med hjælp fra snogen Sonja og spætten Sebastian må Alexandra ud for at stoppe en ond troldmand og redde skoven. 

Eventyret udspiller sig i det kuperede terræn i skoven ved Ejstrup Søerne, hvor der er masser af gamle, skulpturelle træer, dybe dale og et utal af små søer. 

Skrevet af: Stine Teilmann Maigaard
Illustration: Kaspar Sivertsen
Indtalt af: Christian Eiming
Lyddesign af: Linda Johnsen