Mystiske og magiske natureventyr
Varm op til eventyr i naturen med stednære fortællinger fra hele landet. Appen Natureventyr præsenterer eventyr, som vi har skrevet til børnevenlige ruter i den danske natur. Med appen i hånden går I fra kapitel til kapitel og hører en lydfortælling, der er skrevet unikt til den enkelte rute. I denne podcast-serie kan I opleve eventyret hjemme fra sofaen, i bilen, på ladcyklen eller i den hemmelige hule. God fornøjelse!
Mystiske og magiske natureventyr
Niels og jagten på hærfuglen - Nissebjerget
•
Natureventyr
Ris eller ros? Send en besked!
Eventyret er lavet i samarbejde med Køge Kommune.
I dette afsnit kan I opleve fortællingen om den lille mand Niels, som må drage ud i den store verden for at finde en hærfugl, der truer med at sprede alskens ulykker i området. Med på rejsen tager han pigen Lis Smed, og undervejs må de overkomme store farer for i sidste ende at finde både venskab og en stor portion selvtillid.
Går I eventyret med Natureventyr appen, så bliver I guidet rundt fra kapitel til kapitel i det lille men spændende naturområde ved Nissebjerget i Herfølge. I denne podcast kan I dog læne jer tilbage og bruge fantasien til at forestille jer, eventyret som venter derude.
Skrevet af: Dennis Teilmann Maigaard
Indtaling: Christian Eiming