Mystiske og magiske natureventyr
Varm op til eventyr i naturen med stednære fortællinger fra hele landet. Appen Natureventyr præsenterer eventyr, som vi har skrevet til børnevenlige ruter i den danske natur. Med appen i hånden går I fra kapitel til kapitel og hører en lydfortælling, der er skrevet unikt til den enkelte rute. I denne podcast-serie kan I opleve eventyret hjemme fra sofaen, i bilen, på ladcyklen eller i den hemmelige hule. God fornøjelse!
Mystiske og magiske natureventyr
Flaskeposten og den magiske æblemost - Skårup Skovmølle og Svendborg Natur- og Miljøskole
•
Natureventyr
I dette eventyr følger I skovbørnene Ask og Pil, som en dag får en flaskepost fra deres ven, søfareren Juliane. Hendes kaptajn har fået mavepine, og hun beder skovbørnene om at sende noget af deres magiske æblemost. Ask og Pil må derfor ind gennem skoven, hvor der sker mystiske ting, for at finde den gamle, kloge kone Silva, der kan lave den magiske æblemost.
Ruten dette eventyr er skrevet til fører rundt på i skoven omkring Skårup Skovmølle og Svendborg Natur- og Miljøskole. I denne podcast kan I lytte med hjemmefra og få en forsmag på det eventyr, der venter ude i naturen.
Eventyret er udviklet i samarbejde med Kulturregion Fyn.
Skrevet af: Stine Teilmann Maigaard
Illustration: Kaspar Sivertsen
Indtalt af: Christian Eiming