Mystiske og magiske natureventyr
Varm op til eventyr i naturen med stednære fortællinger fra hele landet. Appen Natureventyr præsenterer eventyr, som vi har skrevet til børnevenlige ruter i den danske natur. Med appen i hånden går I fra kapitel til kapitel og hører en lydfortælling, der er skrevet unikt til den enkelte rute. I denne podcast-serie kan I opleve eventyret hjemme fra sofaen, i bilen, på ladcyklen eller i den hemmelige hule. God fornøjelse!
Mystiske og magiske natureventyr
Odin og Skjoldungen - Gammel Lejre
•
Natureventyr
Ris eller ros? Send en besked!
I dette eventyr skal I høre historien om Skjoldungeslægten, der ifølge de gamle sagn var Danmarks første kongeslægt.
Eventyret kredser om sagnet om guden Odin, der sender den spæde Skjold alene på et tomt skib til danerne for, at han kan blive deres første konge.
Ruten, dette eventyr er skrevet til, fører rundt i Gammel Lejre forbi de historiske Lejrehaller og den store skibsætning. I denne podcast kan I lytte med hjemmefra og få en forsmag på det eventyr, der venter ude i naturen.
Eventyret er udviklet i samarbejde med Lejre Kommune, Nationalpark Skjoldungernes Land og Roskilde Museum.
Skrevet af: Amalie Quist
Illustreret af: Ian Hartmann
Indtalt af: Christian Eiming
Lyddesign af: Maja Thygesen