Mystiske og magiske natureventyr

Da Alma reddede Margrete I - Magelund Voldsted

Natureventyr

Ris eller ros? Send en besked!

I eventyret følger I pigen Alma, som på magisk vis bliver tryllet tilbage i tiden til den dag, Margrete d. 1. overtager borgen. Men hun bliver klar over, at ikke alle på borgen har rent mel i posen. Sammen med køkkendrengen Jens, må Alma forhindre den tidligere borgejer i at forgifte Margrete. Men kan de mon nå det i tide?

Ruten til dette eventyr ligger ved Magelund Voldsted i Nyborg Kommune, som rummer en helt særlig historie. Det var nemlig lige her, at en af Danmarks bedst befæstede borge i middelalderen lå. Borgen har både været brugt som beskyttelse, men også som administration og bolig. 

Margrete I overtog borgen i 1391, for derefter at give den videre til en tro væbner. 

Denne eventyrrute tager jer rundt på det fantastiske voldsted, gennem de tørre voldgrave og op på borgpladsen. Selvom der ikke er rester at se fra selve borgen, er det et smukt og historiefyldt område. 

Eventyret er lavet i samarbejde med Ellested Lokalråd. 

Skrevet af: Maja Bianka Jæger Thygesen
Illustration: Emma Kirk Jeppesen
Indtalt af: Christian Eiming
Lyddesign af: Maja Bianka Jæger Thygesen