Mystiske og magiske natureventyr
Mystiske og magiske natureventyr
Vita og grundvandet der forsvandt - Elmelund Skov
I dette eventyr følger I pigen Vita, som under en familietur i Elmelund Skov tager på opdagelse og møder feen Falk Fjord og vandalfen Storm. Snart opdager de tre, at der er noget helt galt i skoven. Grundvandet under dem er forsvundet, og nu må de tre venner ud for at finde svar på tre vigtige spørgsmål: Hvor er grundvandet blevet af? Hvem har taget det? Og vigtigst af alt - hvordan får de det tilbage igen?
Eventyret er skrevet til en eventyrlig gårute i Elmelund Skov i Odense, som blev plantet i 2014 i et fælles skovrejsningsprojekt mellem Vandcenter Syd, Odense Kommune og Naturstyrelsen.
Elmelund Skov er primært plantet for at beskytte grundvandet, da der 40 meter under Elmelund Skov ligger et særligt stort og rigt grundvandsmagasin, som forsyner 1/3 af odenseanerne med rent drikkevand.
Skoven giver imidlertid også hjem til mange forskellige dyr, fugle, padder og insekter og fremmer dermed biodiversiteten. Træerne optager en stor mængde CO2, og samtidig giver skoven plads til en vifte af forskellige fritidsaktiviteter og rekreative formål.
Eventyret er lavet i samarbejde med Vandcenter Syd, Odense Kommune og Naturstyrelsen.
Skrevet af: Maja Bianka Jæger Thygesen
Illustreret af: Kaspar Sivertsen
Indtalt af: Christian Eiming
Lyddesign af: Maja Bianka Jæger Thygesen