Mystiske og magiske natureventyr
Mystiske og magiske natureventyr
Alfen Alf og jagten på den nye bofælle
Ris eller ros? Send en besked!
Om eventyret
I eventyret skal I møde alfen Alf, der en dag får nok af sin nataktive bofælle, uglen Ulf, og derfor må rejse ud på en farlig mission for at finde en ny bofælle. Men trods de mange muligheder falder intet rigtig i Alfs smag. For hvem vil ham egentlig det bedste, og hvad gør man, når man finder ud af, at ens gamle bofælle måske ikke var så slem alligevel?
Om området
Dette eventyr tager jer på en tur rundt i Sommerlystskoven, som ligger i den sydlige udkant af højskolebyen Rødding. Sommerlystskoven er byens rekreative hjerte og byder på en varieret løvskov med mange forskellige danske skovtræer. En del af skoven får lov til at stå som urørt skov, dvs. at der ikke bliver fældet eller fjernet træer.
I Sommerlystskoven finder man også Præstekilden, der er en mindesten for områdets trængsler under svenskekrigene, hvor blandt andet en præst og hans folk døde i skoven i kamp med de polske soldater.
På turen kommer I blandt andet forbi Raslebækken, der snor sig rislende langs skovbrynet og langs med traceet fra en gammel tysk smalsporsjernbane, som går gennem skoven.
I Sommerlystskoven er der en madpakkehytte, grill og bålsted. Stierne er gode men smalle nogle steder, men det er muligt at have klapvogn med på turen.
Skrevet af: Nikoline Anesen
Illustreret af: Kaspar Sivertsen
Indtalt af: Christian Eiming
Lyddesign af: Nikolaj Top
Tag ud i den danske natur og oplev de steder, hvor eventyrene finder sted: