Mystiske og magiske natureventyr
Varm op til eventyr i naturen med stednære fortællinger fra hele landet. Appen Natureventyr præsenterer eventyr, som vi har skrevet til børnevenlige ruter i den danske natur. Med appen i hånden går I fra kapitel til kapitel og hører en lydfortælling, der er skrevet unikt til den enkelte rute. I denne podcast-serie kan I opleve eventyret hjemme fra sofaen, i bilen, på ladcyklen eller i den hemmelige hule. God fornøjelse!
Mystiske og magiske natureventyr
Atlas og det voldsomme regnvejr - Vollsmose
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Ris eller ros? Send en besked!
Atlas er på vej hjem fra svømmehallen, da han møder den skøre Professor Pimse, som netop har fundet sin tryllestav. Nu vil han trylle regnen hen til regnskoven, så de kan slippe for oversvømmelser, men noget går galt, og den lette dryppen forvandler sig til et voldsomt regnvejr, der kommer hele vejen fra Amazonas regnskove. Med regnvejret kommer også vandalfen Storm, og nu er det op til Atlas og den lille alf at rette op på det hele igen.
Eventyret er skrevet til en rute, der går gennem de smukke, grønne områder i Vollsmose. Her kommer man blandt andet forbi et vandløb og flere søer - både naturlige og menneskeskabte, hvor tagrørene gror højt og skaber gode redesteder for områdets fugle.
Eventyret er blevet til i samarbejde med VandCenter Syd.
Skrevet af: Stine Teilmann Maigaard
Illustration: Kaspar Sivertsen
Indtalt af: Christian Eiming
Lyddesign: Stine Teilmann Maigaard
Tag ud i den danske natur og oplev de steder, hvor eventyrene finder sted: